Flyt til udlandet med denne tjekliste

Author

Berlitz

Om du overvejer at flytte til udlandet på grund af dit arbejde eller fordi du vil opleve noget nyt, så er det en spændende ting at flytte til udlandet. Men uanset hvor du skal hen, så er der nogle praktiske ting, du skal overveje samtidig med, at du skal pakke.

For at hjælpe med at gøre tingene nemmere, har vi lavet en tjekliste med, hvordan du flytter til udlandet, så dit nye liv kan begynde.

Inden du tager afsted

  • Husk, at både du og alle, der rejser med dig, skal have et gyldigt pas. Det gælder også for børn. Alle pas bør være gyldige i hele dit opholdsperiode og gerne længere, og husk, at nogle lande kun udsteder visum, hvis et pas er gyldigt i minimum et år efter dets udstedelsesdato.

  • Det er en god ide, at kontakte ambassaden i dit destinationsland for at finde ud af visum- og toldreglerne og bed om et ansøgningsskema til visa, hvis det er nødvendigt. Du skal ansøge i god tid – processen med at flytte til udlandet tager normalt omkring tre til seks måneder, så husk dette i planlægningen.

  • De fleste ambassader har websites med nyttige informationer, og lister med landets individuelle krav. Så når man flytter til udlandet, så sørg for at starte her, når du skal i gang med at planlægge din flytning.

  • Du vil også kunne finde nyttige rejseråd med aktuelle oplysninger om lokale love og skikke samt sikkerheds- og nødopdateringer. Vær opmærksom på disse tinge og planlæg omkring dem, så du får en stressfri ankomst.

Pas på dig selv

  • Sundhedssystemet er meget forskellige over hele verden, så find ud af, om du skal bruge en sygeforsikring, og hvad den skal dække.

  • I nogle lande, kræver det vaccinationer for at du kan rejse ind, så sørg for at tale med din læge, så du kan få alle de anbefalede vaccinationer og et internationalt vaccinationskort.

  • Hvis du tager receptpligtig medicin, så bed om et brev fra din læge. Lægemiddellovgivningen er nemlig streng i mange lande – og læg mærke til de latinske navne på din medicin, da mærkenavne er forskellige fra land til land.

  • Hvis du har allergier eller kroniske sygdomme, skal du tjekke med hoteller og flyselskaber for at være sikker på, at dine eventuelle behov kan opfyldes.

Hvis ulykken er ude

  • For en sikkerheds skyld bør du sørge for, at dine personlige anliggender er i orden, inden du rejser. Sørg for, at din familie eller den virksomhed, du arbejder for har adgang til fx. dit testamente eller værgemål.

  • Lav altid to kopier af alle vigtige dokumenter – en til dig og en til din familie eller dit arbejde.
  • Du bør også oprette en liste med kontaktoplysninger, herunder din læge, familie- og virksomhedsoplysninger, forsikringsoplysninger samt dit pasnummer, udstedelsessted og flyoplysninger, så du altid har de vigtigste oplysninger på dig.

Økonomi

  • Hvis du ikke allerede har en, så skal du sørge for at oprette en konto i en international bank. Det vil gøre det nemmere at finde filialer og få adgang til dine penge, når du er flyttet.

  • Informér dine nuværende bank- og kreditkortselskaber, og spørg dem om udenlandske transaktionsgebyrer. Disse kan hurtigt blive dyre, så undersøg dine muligheder og prøv at undgå dem.

  • Sammenlign leveomkostningerne i udlandet med det, du er vant til, og lav et budget for dine nye månedlige udgifter.

  • Det er også en god idé at have lidt lokal valuta med, når du ankommer.

Flytningen

  • Før du tager afsted, skal du undersøge og beslutte dig for evt. nye skoler, læge og sociale aktiviteter – glem heller ikke at undersøge lokalområdet, som fx. hvor du skal købe ind. Nogle virksomheder hjælper med flytningen, så sørg for at få hjælp, hvis det er muligt. Når alt er på plads, bør du mærke og lave kopier af alle relevante papirer, så der ikke er misforståelser, når du ankommer.
  • Overvej flytteomkostningerne og beslut, hvad du har brug for at få med dig. Til de ting, du ikke kan eller vil tage med, kan du vælge en lagerløsning. Du kan også sælge eller donere gamle ting, du ikke længere har brug for.

  • Hvis du skal sælge eller udleje dit hus, mens du er væk, så start denne proces hurtigst muligt. Hvis ikke, så sørg for at få afregnet med alle forsyningsselskaber, så der ikke kommer uventede regninger!

  • Tjek de internationale muligheder for dit nuværende mobiltelefonabonnement, og sørg for, at du kan bruge det, når du kommer frem.

  • Du skal også have et internationalt kørekort og forsikring, hvis du skal have en bil – tjek at dit kørekort er gyldigt under hele dit ophold, og om du skal tage en prøve inden du kan få lov til at køre bil.

Der er meget at tænke over, og det kan det virke overvældende, men husk på, at du får en helt unik oplevelse.

Med god planlægning og nok tid, vil du sagtens kunne klare alle de praktiske ting og du kan begynde at se frem til alle de oplevelser, der ligger forude.

Jo mere du undersøger og forbereder inden din flytning, jo bedre vil du have det. Læs flere spørgsmål og svar om flytning til udlandet lige her.